Tilkaldevikarer til aktivitets- og botilbuddet Fredskovvej i Dianalund – for voksne borgere med funktionsnedsættelser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Om os
Fredskovvej er et aktivitets-/botilbud i Dianalund. Her bor 10 borgere, hvor vi er i gang med at udvide, så vi fremover kan huse 14 borgere. Alle borgere er mobile borgere med varige og komplekse psykiske funktionsnedsættelser som udviklingshæmning og autisme, der bevirker, at borgeren har behov for højt specialiseret og særlig tilrettelagt pædagogisk indsats. Der kan forekomme udadreagerende adfærd.

Vi prioriterer samværet, vi har gåpåmod og vi gør os umage. Vi tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og vi går højt op i at skabe en hverdag, hvor faglighed og etik går hånd i hånd med humor og kreativitet.

Om jobbet og hverdagen på Fredskovvej
Dine opgaver tager afsæt i borgerens plan, hvor det pædagogiske fokus bl.a. er på at styrke det relationelle og skabe aktive, indholdsrige liv i samarbejde med borgerne. Plejeopgaverne er minimale, da alle borgerne er fysisk mobile.

De fleste af borgerne har et internt dagtilbud, hvor fysiske aktiviteter også er en del af aktivitetstilbuddets aktiviteter fx gåture, cykelture, boldspil, svømning og meget mere. Afhængig af borgernes motivation for dagen kan det betyde, at borgerne er hjemme i løbet af dagen. I forhold til borgernes morgenrytme (fordi vi har internt dagtilbud), så har borgerne ikke travlt med at komme ud ad døren om morgenen. Det betyder, at vi ikke har stramme spidsbelastninger, men et relativt roligt tempo og en dagsstruktur, der følger borgernes behov.

Om dig
Vi ser mangfoldighed som en ressource, og vi er stolte af at have en medarbejdergruppe, der alle har forskellige baggrunde, fagligheder og evner, som de kan sætte i spil i samarbejdet med borgerne. Din baggrund, faglig eller kulturel, er derfor ikke vigtig for os. Men vi gør opmærksom på, at du skal være motiveret for fysiske aktiviteter og svømning med borgerne. Jobbet kræver også, at du har kørekort til lille bil.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver en del af vores faste tilkaldevikarkorps, som træder til i forbindelse med sygdom og ferie. Dette kan både være på hverdage, i weekender samt dag og aften. Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og vi indhenter referencer samt straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere information
Hvis du vil høre mere om jobbet som tilkaldevikar eller om os, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Jan Thulstrup på 2497 6193.

Vi ser frem til at modtage dit CV og en kort ansøgning.

Søg via linket senest fredag den 23. juni 2023

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Københavns Kommune, Borups Allé 177, 2400 København NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1518&ProjectId=192255&DepartmentId=20451&MediaId=4780&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843017

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet