BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Går du med tanken om det, at arbejde med palliation på hospice kunne være noget for dig? Kunne du tænke dig at blive en del af en arbejdsplads, hvor det gode arbejdsmiljø vægtes højt, samt hvor du som medarbejder har stor medindflydelse? Så skal du søge denne spændende stilling.
En af vores sygeplejersker søger nye udfordringer og vi søger derfor en sygeplejerske, som er god til at skabe trygge og nære rammer, og har mod, hjerte og lyst til - i et tværfagligt samarbejde, at varetage lindringen og helhedsplejen for livstruende syge patienter og deres pårørende.
På Hospicegården arbejder vi for, at ”I dag skal være god, hvis i morgen ikke findes”. Det giver et hus, vi forsøger at fylde med liv, musik, omsorg, glæde og stjernestunder.
Samtidig skal der være åbent for samtaler om den ukendte fremtid og sorgen, der er forbundet med at livet slutter.
Har du lyst til at arbejde med palliation, i et tværfagligt team og i samarbejde med vores ca. 40 frivillige, så glæder vi os til at høre fra dig.
Om dig:
- Du er nærværende og brænder for at gøre den sidste del af livet god
- Du er en engageret sygeplejerske
- Du er en god kollega som bringer godt humør med dig
- Du er god til at kommunikere med mennesker og er bevidst om, at tavshed nogle gange er bedre end tale
- Du trives i et tværfagligt miljø, hvor alle byder ind med deres særlige personlige og faglige kompetencer
- Du er lyttende, empatisk og åben i dialogen med patienterne og deres pårørende
- Du trives med at bruge dig selv som værktøj i et relationelt job
- Du kan tænke kreativt og være fleksibel og udviklingsorienteret i dit daglige arbejde
Erfaring med palliation samt at anvende Sundhedsplatformen er en fordel, men ikke et krav.
Om Hospicegården
Hospicegården har plads til 12 patienter og deres pårørende. Vores tværfaglige team består af sygeplejersker, læger, fysio- og musikterapeut, præst, socialrådgiver, sekretær, frivilligkoordinator og husassistenter. Huset har en flad ledelsesstruktur med stor medindflydelse.
I en typisk vagt vil du varetage helhedsplejen af 2-3 patienter. Vores tilbud til patienterne indebærer udover den daglige behandling og pleje også mulighed for spabad, massage, samtaler, ture i sansehaven, fællessang, pårørendecafé mv. Vi gør derudover meget ud af årets højtider med stor hjælp fra vores frivillige. Hvert år uddanner vi sygeplejestuderende på 6. og 7. semester, og har kortere forløb med hjemmesygeplejersker og intensivsygeplejersker i efteruddannelse.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med gode fysiske rammer og sansehave
- God introduktion og oplæring
- Et job med stor medindflydelse og mulighed for selvstændige ansvarsområder
- Et job hvor patienternes behov og livskvalitet er omdrejningspunktet for indsatsen
- Supervision med ekstern supervisor
- Faglig sparring med engagerede kolleger både i hverdagen og ved vores to ugentlige tværfaglige konferencer
- Mulighed for faglig udvikling gennem faglige eftermiddage, sygeplejemøder, deltagelse i interessegrupper, kurser samt uddannelse indenfor det palliative felt
Yderligere information
Der arbejdes i skiftende vagter á 8 timer. Du skal regne med 4-5 weekendvagter på 12 uger. Du har mulighed for at komme med ønsker til din arbejdstid, og du vil kende din plan i god tid.
I det daglige vil du referere til souschefen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte souschef Mie Demant eller hospicechef Dorthe Pedersen på 5827 1680. Der kan endvidere henvises til hjemmesiden www.hospicegaarden.dk samt vores FB-side
Løn og ansættelse: I henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: d. 12. november 2023
Ansættelsessamtaler vil finde sted mandag d. 20. november 2023
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Hospicegården Filadelfia, Elmevej, 4293 Dianalund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930120