BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en speciallæge i neurologi til vores speciallægeteam med tiltrædelse 1. januar 2024 eller snarest derefter. Ansættelsen kan være som afdelingslæge eller overlæge afhængigt af kvalifikationerne. Stillingen er vagtfri og med mulighed for nedsat tid.
Neurologisk afdeling tilbyder en bred vifte af behandlingstilbud til voksne med epilepsi både gennem indlæggelse og i ambulante forløb. Vores rolle som tertiært epilepsicenter er, at behandle særligt komplicerede epilepsipatienter fra hele landet. Vi lægger særligt vægt på, at fastholde kontinuiteten i behandlingsforløbet, og hver speciallæge er personligt ansvarlig for behandlingen af egne patienter, såvel under det ambulante forløb som under indlæggelse. I behandlingen tages der udgangspunkt i en helhedsforståelse af patienternes sygdomshistorie, for at sikre det gode patientforløb og et holdbart resultat af behandlingen.
Neurologisk afdeling har omkring 130 fuldtidsstillinger fordelt på afsnit for epilepsi, rehabiliteringsafsnit for patienter med epilepsi, psykoterapi, epilepsi med handicap samt langtidsafsnit. Afdelingen er meget velfungerende og har et højt aktivitetsniveau. Der lægges stor vægt på det tværfaglige samarbejde, involvering og inddragelse af patienter og pårørende, samt at høj faglighed, udvikling og forskning er i fokus.
Læs mere i stillings- og funktionsbeskrivelsen i opslaget på vores hjemmeside.
Hvis du har spørgsmål, kontakt da gerne sundhedsfaglig direktør Mads Ravnborg på tlf. 20865447 eller mail: maher@filadelfia.dk
Stillingen kan søges online via www.filadelfia.dk gå ind via job-presse, jobbørs, ledige job.
Ansøgningsfrist mandag den 23. oktober 2023. Der afholdes ansættelsessamtaler fredag den 27.oktober kl. 14-16.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (21-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Læger Neurologi, Kolonivej, 4293 Dianalund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922930