Sorø Sundhed og Omsorg - Hjemmeplejegruppen i Dianalund søger SSA i fast aftenvagt

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent i fast aftenvagt i Dianalund Hjemmepleje på 28 timer om ugen.
Vi er en lille kommune midt på Sjælland, hvor det er nemt at komme til med tog, bus og bil.

Som medarbejder i Sundhed og Omsorg, samarbejder du dagligt tæt sammen med dine kolleger i plejegruppen, sygeplejen, terapeuter, planlæggerne, faglig koordinator samt tværfaglige samarbejdspartnere.

Vi leverer både personlig pleje og praktisk hjælp døgnet igennem til borgerne.

Vi arbejder ud fra kerneværdierne rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse i fællesskab.

Om os:

  • Dagligdagen er præget af mange opgaver omkring borgerne, trods det, er der plads til udvikling af kompetencer og have fokus på trivslen, vi vægter det gode arbejdsmiljø højt
  • Det tværfaglige samarbejde vægtes højt i det daglige. Vi holder tværfaglige møder med deltagelse af plejepersonale, sygeplejerske og terapeut
  • Vi afholder fælles introduktion for alle nyansatte
  • Vi har meget fokus på dokumentation og fagligheden
  • Vi dokumenterer i Nexus
  • Der vægtes synlighed og nærvær fra ledelse til medarbejdere og omvendt
Om dig:
  • Du bidrager med positivitet og faglighed, så både borgere, dine kolleger og du selv har det godt og trives i hverdagen
  • Du lærer gerne fra dig. Formår at løfte i flok og samarbejde med et tværfagligt sammensat hold
  • Du evner værdig kommunikation og taler lige godt med borger, kolleger eller tværfaglige samarbejdspartnere
  • Du er engageret, god til at kommunikere. Reflektere og vægter faglighed og arbejdsmiljø højt. Du har interesse og fokus på rehabilitering, triage og Sorø Kommunens kvalitetstandard
  • Du har lyst til at samarbejde med dine øvrige kolleger
  • Du er fleksibel, mødestabil og kan hjælpe i andre grupper og vagtlag
  • Du kan dokumentere din opgaveløsning i omsorgssystemet Nexus
  • Du har lyst til at drage omsorg tæt på borgeren og tænker medinddragelse i al kontakt med borgere og pårørende
  • Du bevarer overblikket, og kan prioritere, hvilken opgave du skal tage først
  • Du beder om hjælp, hvis opgaveløsningen er uklar
  • Du har kørekort
Sorø Sundhed og Omsorg er opdelt i hjemmeplejen og plejecentre. Der er i Sorø Sundhed og Omsorg 3 hjemmeplejegrupper. En i Sorø, i Stenlille og i Dianalund.  I grupperne er vi en skøn blanding af kompetente medarbejdere fordelt på dagteams og aftenteams og natteteams. Vi er social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, social og sundhedsmedarbejdere og timelønnede. Ledelsen og det administrative team i Dianalund består af henholdsvis 2 gruppeledere, en faglig koordinator og 2 planlæggere, der varetager den daglige disponering og planlægning af borgerbesøg.

Vi er optaget af høj faglighed, kompetenceudvikling og det gode samarbejde, for at højne kvalitet og kontinuitet for borgeren.
I hjemmeplejen i Sorø Sundhed og Omsorg er vi som ledelse synlig og tæt på medarbejderne og kerneopgaven. Tillid er et bærende element på tværs af organisationen.
Vi ved, hvor meget en god introduktionsperiode betyder. Derfor prioriterer vi, at du får en, til dig, tilpasset introduktion, hvor der løbende vil være tæt opfølgning med SSA-kollega, faglig koordinator og gruppeledere.

Vores borgere er meget forskellige, og det er vi i medarbejdergruppen også. Det ser vi som en fordel, der byder på flere mulige tilgange til både det borgernære arbejde og samarbejdet i gruppen.
Du får adgang til relevant undervisning og efteruddannelse, så du udvikler dig fagligt.

Løn og ansættelsesvilkår:
  • Stillingen er en fast stilling i aftenvagt på 28 timer om ugen i 5-2, fordelt på mandag og tirsdag i lige uger samt mandag og tirsdag og fredag til søndag i ulige uger
  • Tiltrædelse snarest muligt
  • Samtaler afholdes den 8. april 2024



Sorø Sundhed og Omsorg var i 2019 nomineret til Arbejdsmiljøprisen i psykisk arbejdsmiljø
 
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sorø Kommune, Degneparken 1, 4293 Dianalund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010475

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet