Pædagogiske tilkaldevikarer søges til bo- og solisttilbud ved Dianalund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe meningsfulde liv? Har du lyst til at være en del af et botilbud, hvor din viden og nysgerrighed er velkommen? Brænder du for at udvikle og støtte mennesker med særlige behov? Så læs videre

Vær med til at skabe stabilitet og tryghed
Vi søger lige nu dygtige og engagerede tilkaldevikarer til vores bo- og solistilbud for borgere med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Som tilkaldevikar hos os, bliver du grundigt introduceret til én enkelt eller flere borgere, så du bliver rustet til at varetage indmøder hos den enkelte borger, hvor der typisk vil være enten 2:1 normering eller 1:1-normering. Den tætte normering giver dig mulighed for at engagere dig i dit arbejde og fordybe dig i den pædagogiske praksis. Selvom du primært arbejder selvstændigt på dine indmøder, har du et tæt samarbejde med det faste team omkring borgeren, samt med resten af huset i den daglige sparring.

I Habitus er vores mål at minimere udfordrende adfærd og øge livskvaliteten hos den enkelte. Vi oplever, at stressminimering og tydelig ensartet struktur er med til at skabe ro og trivsel hos vores borgere, mens vi samtidig har fokus på den relationelle tilknytning. Vi sørger altid for at møde borgeren med den ydmyghed og respekt, som det kræver, når man træder ind i et andet menneskes liv.

Det kan hænde, at der opstår udfordrende situationer med borgeren, som kan resultere i frustration. Her er der behov for, at du formår at udstråle ro gennem dit kropssprog. Udover håndtering af udadrettet adfærd, forventer vi også, at du kan varetage personlig pleje.

Borgernes hverdag er bygget op omkring en dagsstruktur, der er tilpasset den enkelte, og det er teamets opgave at sikre, at denne dagsstruktur bidrager bedst muligt til borgerens udvikling og trivsel.

Vi er en arbejdsplads, hvor:

  • Du som tilkaldevikar får et stort ansvar og bliver en vigtig del af huset
  • Vi arbejder efter faste dagsstrukturer, men alligevel ikke har to dage der er ens
  • Der er en nærværende ledelse, som er en god sparringpartner for dig i det daglige
  • Vi er stolte af vores høje arbejdsglæde og gode kollegiale fællesskab
  • Du får engagerede og professionelle kollegaer, som brænder for at hjælpe borgere med udviklingsforstyrrelser
  • Vi har lange indmøder, som giver dig få arbejdsdage og meget fleksibilitet i dit privatliv
  • Vores tilkaldevikarer ofte ender i faste stillinger, når det helt rette match dukker op

Vi har fokus på at alle føler sig set og hørt, og vi er bevidste om, at når medarbejderne har det godt, så har det en positiv afsmitning på beboerne.

Det er en fordel, at du:

  • Har pædagogisk eller sundhedsfaglig erfaring – du er f.eks. studerende på en pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse eller har erhvervserfaring fra tidligere
  • Er fleksibel og nogle dage har mulighed for at komme med kort varsel
  • Er fagligt nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
  • Har et roligt kropssprog, også i forbindelse med problemskabende adfærd hos din eller dine kollegaers borgere
  • Er reflekterende over egen og kollegaers praksis og kan give konstruktiv feedback
  • Bidrager til et godt kollegialt fællesskab – både socialt og fagligt
  • Har kørekort B

Information og ansøgning
Når du har været igennem et introforløb, får du selv mulighed for at byde ind på ledige indmøder via vores arbejdsplanssystem, men du skal også være forberedt på at blive kontaktet i tilfælde af akutte behov. Det vil være muligt at arbejde 30-37 timer om ugen. Der vil primært være tale om indmøder af 14 timers varighed samt døgnvagter.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte botilbudsleder Maria Bang på tlf. 2525 0186 eller en af de daglige ledere Kenneth Højland Hansen på tlf. 2525 0195 eller Morten Fuglsang på tlf. 2584 4290.

Du sender din ansøgning til os via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ønsker du at blive klogere på HabitusHuset Skellebjerg og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: https://skellebjerg.habitushuset.dk/

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HabitusHuset Skellebjerg ApS, Tåderupvej 3, 4293 Dianalund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6007914

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet