Pædagogisk medarbejder søges til specialtilbud på Børneskolen Filadelfia

dato

Pr. 11. august 2025 mangler vi en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent/pædagog til Børneskolen.

Stillingen er på ca. 30 timer pr. uge med forhøjet ugenorm, så vi kan holde fri i skoleferier m.m. Arbejdstiden placeres i tidsrummet kl. 06.30 – 15.00.

Kan du sige ja til flere af nedenstående udsagn, er det måske lige dig, vi håber på at få som kollega.

  • Har erfaring med børn med særlige behov
  • Har arbejdet med børn med opmærksomhedsvanskeligheder og vanskeligheder inden for autismespektret
  • God til at opbygge tillidsfulde relationer
  • Har kendskab til neuropædagogik
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare roen i pressede situationer
  • Kender til epilepsi (hvis ikke du gør det, skal vi nok uddanne dig i det)
  • Er tålmodig og anerkendende i din tilgang til børnene
  • Brænder du for at gøre en forskel for vores børn og unge

Hvem er vi?

Børneskolen Filadelfia er en landsdækkende udredningsskole og specialskole for børn, unge og voksne med epilepsi og/eller neurologiske udfordringer. Børneskolen medvirker i udredningen og skolegang af ca. 90 børn, unge og voksne med kognitive- og psykosociale vanskeligheder i forbindelse med epilepsi under indlæggelse på epilepsihospitalet Filadelfia.

Skoleområdet på Filadelfia består af en Børneskole, SFO og STU.

Børneskolen består af ca. 44 faste elever, som er visiteret til specialskoletilbud. Eleverne har forskellige diagnoser fx epilepsi, ADHD, ASF og andre neurologiske skader.

Hvad søger vi?

Børneskolen søger pædagogisk personale, der kan indgå i SFO, undervisning, udredning og aktiviteter med eleverne.

De fleste timer lægges i vores indskoling og mellemtrin. Der vil også være flere dage om ugen i vores morgen og eftermiddags SFO.

Det er betydningsfuldt for os, at:

  • Du er respektfuld, relationel og anerkendende i dit samvær
  • Du bidrager til dokumentation af elevernes trivsel, udvikling og læring
  • Du arbejder ansvarsbevidst, målrettet, struktureret og kan formulere dig skriftligt
  • Du er en mødestabil teamplayer, der spiller dine kollegaer bedre
  • Du kan bevare roen, overblikket og være nærværende i tilspidsede situationer

Hvad tilbyder vi?

Nærværende og udviklende samarbejde, hvor fleksibilitet er essentielt hos os. Derfor er det spændende, sjovt og meningsfyldt at arbejde på Børneskolen Filadelfia med vekslende arbejdsintensitet.

Vi tilbyder dig:

  • Dygtige, hjælpsomme og engagerede kollegaer, der glæder sig til at samarbejde med dig
  • Et godt og udviklende arbejdsmiljø med dig som aktiv deltager og bidragsyder
  • Et højt tværfagligt miljø med mulighed for sparring og udvikling
  • At du møder søde, livlige, mangfoldige, videbegærlige og udfordrede børn, unge og voksne
  • Teams omkring elevgrupperne med supervisionsmuligheder

Vi glæder os til at modtage din ansøgning med ideer til bidrag af vores spændende opgaver og dit kompetence-CV, der afspejler vilje, erfaring og forudsætninger for at blive vores nye kollega

Hvis du vil høre nærmere om stillingen og os, er du velkommen til at kontakte leder af Børneskolen Stine Skov Clarke på tlf. 25299046, eller komme på besøg tirsdag den 5. august 2025 kl. 11.00 -12.00.

Tilmeld dig besøget via mail til Boerne-sikker@filadelfia.dk

Se stillings- og funktionsbeskrivelse som pædagog, pædagogmedhjælper og pædagogisk assistent på www.filadelfia.dk.

Ansættelsesdato: 1. september 2025 eller snarest muligt.

Ansættelsessamtaler afholdes den 14. august 2025.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børneskolen, Dr. Sellsvej, 4293 Dianalund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9b7f8da2-3b10-4d15-822f-f4e0ff0c9640

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet