BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved Neurofysiologiklinikken på Epilepsihospitalet Filadelfia, er der én fuldtidsstilling som neurofysiologiassistent ledig til besættelse 1. oktober 2023 eller snarest muligt.
Epilepsi har mange udtryk og mange årsager, derfor kan det være yderst vanskeligt at stille en præcis diagnose. Epilepsihospitalet Filadelfia har specialistviden til, at foretage en helhedsvurdering af den enkelte patients sygdomsforløb. Vi er blandt de bedste i verden til at foretage langtidsmonitorering af epilepsipatienter. Vi udreder patienterne ambulant eller under indlæggelse på én af hospitalets sengeafdelinger, med det formål at få stillet en diagnose. Valget af den optimale behandling er baseret på den præcise diagnose.
Du kommer til at indgå i et team på 16 neurofysiologiassistenter, 4 neurofysiologiassistent-elever, 1 afdelingsneurofysiologiassistent, 1 chefsygeplejerske, 1 afdelingslæge, 4 overlæger, og 1 professor/cheflæge.
Arbejdet som neurofysiologiassistent består hovedsagelig af:
- EEG, målinger af hjernens elektriske aktivitet (ambulant/langtidsmonitorering i EMU)
- ENG, målinger af nervefunktion i det perifere nervesystem
- EP, målinger i det perifere og det centrale nervesystem
Derudover foretager afdelingen følgende undersøgelser: Rapid-EEG (undersøgelse for ESES), HD-EEG og iktal-SPECT (i forbindelse med epilepsikirurgisk vurdering), Hjemme-EEG samt EMG og ultralyd (lægeundersøgelser).
Vi kan tilbyde:
- En spændende afdeling som vægter høj faglighed og et godt tværfagligt samarbejde
- God introduktion med fast mentor og løbende oplæring
- Ugentlig undervisning, mulighed for kurser via vores kursusafdeling
- Attraktive funktionstillæg
- Egen computer og arbejdsstation, i små kontormiljøer
- Mulighed for at arbejde med diverse forskningsprojekter, samt deltagelse i internationale/nationale epilepsikongresser og kurser
- At blive inkluderet i et stærkt og godt arbejdsmiljø
- Gode fysiske rammer og normering
- Fri hver weekend, fortrinsvis dagvagter, lang påske- og juleferie og fri på helligdage
- Mulighed for reduceret arbejdstid
Vi forventer
- Du er uddannet neurofysiologiassistent
- At du har gode samarbejdsevner
- At du udviser loyalitet, respekt og stabilitet i dit daglige fremmøde
- At du er fleksibel, initiativrig, løsningsorienteret og har fokus på effektiv ressourceudnyttelse
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsneurofysiologiassistent Anders B. Justesen på tlf. 4046 8843 eller chefsygeplejerske Helle Kjærgaard på tlf. 5827 1315.
Læs mere på http://www.epilepsihospitalet.dk/OmEpilepsihospitalet/tabid/733/Default.aspx.
Se stilling- og funktionsbeskrivelse i opslaget på vores hjemmeside.
Er du interesseret i at komme på besøg og se afdelingen, kan dette arrangeres efter aftale.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet børneattester.
Søg stillingen online via www.filadelfia.dk.
Venligst vedhæft relevante eksamenspapirer.
Ansøgningsfrist mandag d. 7. august 2023, og samtaler forventes at blive afholdt i uge 33.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Neurofysiologiklinik, Visbys Alle 5, 4293 Dianalund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://filadelfia.hr-on.com/show-job/151005?linkref=112968&locale=da_DK
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846901