BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job med et dynamisk team af udlærte kreative kokke og elever. Vi afholder konferencer, fester, store events og driver á la carte i Restaurant Blixen. Vi kreerer mad ud fra det ny nordiske køkken og anvender årstidens friske råvarer, sæsonens urter og spiselige blomster fra godsets køkkenhave samt delikatesser fra lokalområdet. Her går kvalitet og effektivitet op i en højere enhed, til glæde for vores mange gæster.
Vi forventer af dig:
– Du er udlært kok
– Du brænder for god service
– Imødekommende med åbenhed og positiv tilgang overfor gæster og kollegaer
– God til at navigere i en travl hverdag med skiftende arbejdstider
– Er kvalitets- og ansvarsbevidst
– Erfaren og beslutningsstærk
– Klar til at indgå i et dedikeret team af udlærte kokke og elever med et godt samarbejde i et positivt arbejdsmiljø
Vi tilbyder:
– En spændende og alsidig hverdag, hvor 2 dage aldrig er ens
– En smuk og inspirerende arbejdsplads, hvor du vil være med til at lave velsmagende mad
– En daglig kontakt med mange kollegaer og gæster
– En arbejdsplads med ”højt til loftet” samt fokus på trivsel, samarbejde og godt humør
– Et job med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder, under køkkenchefens ledelse
– En fuldtidsstilling
– At blive en del af et kvalitetsbevidst og kreativt team
– Mulighed for at sætte dit præg på tingene
– Løn efter kvalifikationer
Om Kragerup Gods:
Som ansat på Kragerup Gods bliver du en del af en historie der går helt tilbage til 1327. Kragerup Gods er et unikt sted, som har gennemgået en fantastisk renovering de sidste 30 år. Godset er i dag et hotel med 57 værelser, der afholder konferencer, selskaber og store events samt har en a la carte restaurant og en stor aktivitetspark. Dernæst driver vi et stort landbrug med 1200 ha. I højsæsonen har vi 70 personer på lønningslisten og som ansat vil du opleve en familiær stemning og et godt sammenhold, hvor vi spiller hinanden gode samt har en åben, uformel og ærlig tone.
Yderligere information:
Du kan læse mere om os her på vores hjemmeside www.kragerup.dk eller besøge os på enten Facebook eller Instagram @Kragerupgods
Er det lige dig?
Ansøgning sendes til Køkkenchef Gabriel Guldfeldt Hedlund på gh@kragerup.dk. Start forventes hurtigst muligt. Samtaler afholdes løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
GODSEJER BIRGITTE DINESEN, Kragerupgårdsvej, 4291 Ruds Vedby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: gh@kragerup.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886768