Habitus Holding ApS: Pædagogiske nattevagter søges til botilbud i Dianalund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sammen sikrer vi en tryg nat for beboerne

Er du én af de to nattevagter, vi søger lige nu til HabitusHuset Skellebjerg i Dianalund? Her vil du indgå i et team af faste nattevagter, hvor I sammen sikrer en tryg nat for alle vores beboere.

Målet med vores arbejde er altid at minimere problemskabende adfærd og øge livskvaliteten hos den enkelte. Stressminimering og tydelig ensartet struktur oplever vi er med til at skabe ro og trivsel hos vores beboere, samtidig med at vi har fokus på relationel tilknytning.

Som vågen nattevagt er du med til at støtte op om en rolig og tryg nat, så alle beboere kan få en god nats søvn og modtage støtte, såfremt behovet opstår. Derudover består arbejdet af opgaver såsom dokumentering og enkelte praktiske opgaver. I løbet af en nat, kan der opstå udfordrende situationer, som kan resultere i problemskabende adfærd, hvor der behov for, at du formår at arbejde mentaliserende og udstråle ro gennem dit kropssprog.


Vågen nattevagt på 30 timer

Vi er på udkig efter en kollega til fast nattevagt på 30 timer, der vil blive del af et team på 9 nattevagter. Her søger vi dig, der kan udvise ro og tydelighed selv om natten og følge struktur for natten.

Vi forventer, at du kan håndtere udadrettet adfærd og kan varetage personlig pleje. Samtidig skal du kunne være på skift i 2 huse med i alt 9 borgere.


Vågen nattevagt på 37 timer

Den anden profil, vi søger, er en fast nattevagt på 37 timer til en borger med 1:1 normering. Du vil skulle opholde dig i borgers lejlighed om natten, og har 3 kollegaer i løbet af nattevagterne. Med stillingen vil du have 7 dages nattevagter i streg, efterfulgt af 7 fridage.

Vi er på udkig efter dig, der kan skabe ro og tryghed for borger samt arbejde målrettet mod at skabe en naturlig døgnrytme. Vi forventer ligeledes, at du kan håndtere udadreagerende adfærd.


Det er en fordel, at du:

  • Har en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund
  • Har erfaring med nattearbejde og trives med denne måde at arbejde på
  • Er fagligt nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
  • Har et roligt nervesystem – også i forbindelse med problemskabende adfærd hos din eller dine kollegaers borgere
  • Er reflekterende over egen og kollegaers praksis og kan give konstruktiv feedback
  • Bidrager til et godt kollegialt fællesskab – både socialt og fagligt
  • Har kørekort B

Habitus er en arbejdsplads, hvor:

  • Der er fokus på faglighed og udvikling, bl.a. gennem videreuddannelse af vores medarbejdere
  • Vi arbejder efter faste dagsstrukturer, men alligevel ikke har to dage der er ens
  • Der er en nærværende ledelse, som er en god sparringpartner for dig i det daglige
  • Vi er stolte af vores høje arbejdsglæde og gode kollegiale fællesskab
  • Du får engagerede og professionelle kollegaer, som brænder for at hjælpe borgere med udviklingsforstyrrelser
  • Vi arbejder efter et fast årshjul, hvor der er indlagt teammøder, husmøder og fællesmøder med faste intervaller
Det er vigtigt for os, at alle føler sig set og hørt, og vi er bevidste om, at når medarbejderne har det godt, så har det en positiv afsmitning på beboerne.


Information og ansøgning
Der er tale om to faste stillinger på hhv. 30 timer og 37 timer. Dit arbejdsplans-rul planlægges i samarbejde med teamet og vores administrative medarbejder. Der vil forekomme arbejde i weekender og på helligdage.

Vi ønsker at byde dig velkommen snarest muligt, så der vil blive afholdt samtaler løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrativ leder Tina Kristiansen på tlf. 2525 7074 eller botilbudsleder Maria Bang på tlf. 2525 0186.

Du sender din ansøgning til os via linket. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ønsker du at blive klogere på HabitusHuset Skellebjerg og vores pædagogiske tilgange, kan du læse mere på vores hjemmeside: https://skellebjerg.habitushuset.dk/

Vi glæder os til at byde dig velkommen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Habitus Holding ApS, Park Allé 290, 1. th, 2605 Brøndby

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2034&ProjectId=143917&DepartmentId=18971&MediaId=4626&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5909316

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet