BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi mangler en naturfaglig underviser til vores 2 Flexklasser, der med inspirerende, kærlig og omsorgsfuld hånd kan undervise eleverne i vores mellemformer.
Holbergskolen i Dianalund ligger 15 minutter fra Sorø i et naturskønt område, tæt ved skov og mose. Vi er 500 elever og 170 børn i SFO’en og juniorklubben og ca. 65 ansatte, heraf 40 lærere. Vi er en udviklingsorienteret 2-3 sporet afdelingsopdelt folkeskole med gode pædagogiske og fysiske rammer. Vi skal bruge en lærer, der kan undervise i de naturfaglige fag på samtlige klassetrin. At man skal kunne undervise på samtlige klassetrin betyder, at vi samler en gruppe elever på to hold i vores Flexklasser. Flexklasserne er en mellemform, hvor eleverne enten helt eller delvist er tilknyttet. Vi forsøger i videst muligt omfang at bibeholde tilknytningen for eleverne til deres stamklasse i almenmiljøet.
Vi stiler mod at være én af Vestsjællands bedste skoler med tilhørende fritidstilbud, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en ambitiøs faglig indsats og spændende pædagogiske visioner for eleverne. Derudover har vi et meget nært og tæt kollegialt samarbejde. Du skal derfor være ambitiøs, insisterende og struktureret – ligesom du skal have positive og realistiske forventninger til børnene. Du skal være insisterende i forhold til at få børnene til at bruge deres potentiale fuldt ud – og til at ville det gode samarbejde med både kollegaer, ledelse og forældre
De pædagogiske pejlemærker udgør det fælles sprog og den fælles forståelse for vores samarbejde med børn, unge og familier. Forskningen viser, at et fælles værdigrundlag er essentielt for udviklingen af et positivt lærings‐ og udviklingsmiljø for alle børn. Med de pædagogiske pejlemærker afstikker vi en fælles kurs - med blik for ikke at skabe ensretning.
Vi lægger vægt på trivsel, teamsamarbejde og skoleudvikling. Vi har brug for lærere, der har fagligheden i orden, kan lede børn/unge, og er i stand til at udvikle relationer. Du må meget gerne være en eminent klasserumsleder, der kan sparre med dine kollegaer, samt kunne motivere og trænge igennem til nogle af vores elever, der ikke altid er selvinitierende. Det er vigtigt, at det er dig, der styrer klassen også selvom, der kan være elever, som har ringe motivation for skolearbejdet og hellere vil holde fri.
Vi regner med, at du har et positivt og humørfyldt livssyn, ser en stor styrke i et tæt teamsamarbejde, trives i et miljø med masser af udviklingsmuligheder – og glæder dig til at præge den fortsatte udvikling på Holbergskolen.
Du/I skal kunne:
- Starte pr. 1. marts 2024 eller tidligere i en fast fuldtidsstilling.
- Man skal kunne undervise i et eller flere af følgende fag. Matematik, N/T og fysik/kemi. Hvis du også er interesseret i teknologi og anderledes undervisningsformer er det velkomment.
- Kunne se potentialet i dine elever og få det bedste frem i dem.
- Have en smittende personlighed, der skaber glæde. At du kan få det bedste frem i eleverne – har relationskompetence.
- Være en del af en rollemodel i en ”Vi-organisation”. Du har en rolig, tillidsvækkende tilgang til samarbejdet med kollegaer, elever og forældre.
- Holde den faglige fane højt og insistere på en kompetent og engageret indsats.
Vi tilbyder:
- En skole med engagerede og fagligt kompetente lærere, pædagoger og ledere, der er optaget af at gøre en forskel for eleverne.
- 24-26 ugentlige undervisningslektioner afhængigt af øvrige opgaver, såsom klasselæreropgave, og hvor erfaren du er.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi har en positiv og anerkendende tilgang til hinanden og de opgaver, vi skal løse. Vi har fuld flextid, hvilket konkret betyder, at du fx kan forberede dig hjemme, hvis ikke der er fælles forpligtigelser på skolen.
- Vi har et lavt sygefravær og en fremragende APV (arbejdspladsvurdering), da vi har en dejlig skole.
- Et godt samarbejde lærere, pædagoger, ledelse og forældre imellem.
- Et ligeværdigt team af kollegaer, der kan lide at være sammen. Vi samarbejder og arbejder teamorganiseret med fokus på god opgaveløsning og sparring.
- Gratis frugtordning, te og kaffe.
- Eget kontormiljø med alt i IT (Chromebook og docking station til ekstern skærm/tastatur/mus).
- +1 løntrin for arbejdet med Stærke Børnefællesskaber.
- +1 løntrin for arbejdet med Kvalitet i Skolen
Det skal være sjovt at gå i skole for både børn og voksne, synes vi på Holbergskolen!
Yderligere oplysninger kan fås på tlf. 57876162 hos skoleleder Jakob Storm eller mobilnr. 24986122
Se også vores sidste nye skolefilm: Link til skolefilm
eller kontakt os via e-mail. Vores kontaktoplysninger findes på hjemmesiden: www.holberg-skolen.aula.dk
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst (ny løn).
Ansøgningsfristen er mandag d. 15. januar 2024, og der afholdes samtaler løbende eller senest i uge 4. Der vil blive taget reference fra tidligere arbejdsgiver efter aftale og blive indhentet børneattest.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
I Børn og Familier arbejder vi med Stærke Børnefællesskaber, baseret på vores 10 pædagogiske pejlemærker, fælles læringssyn og stærke overgange.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.
Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Kommunen har godt 30.000 indbyggere og er beliggende midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Sorø Kommune, Sømosevej 50, 4293 Dianalund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964111