Epilepsihospitalet Filadelfia søger børneneuropsykolog til fast stilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ønsker du at være en del af et stærkt fagligt fællesskab, som hele tiden stræber efter at udvikle sig fagligt og som trives godt socialt i hinandens selskab? Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med epilepsi og bidrage til øget social og faglig trivsel i hjemligt regi? Ønsker du at foretage større udredende undersøgelser med fokus på få sager ad gangen? Så er der stor sandsynlighed for at vi er det rette sted for dig.

Vi søger en psykolog med højt fagligt engagement, erfaring fra børneområdet og med interesse for neuropsykologi, specialpædagogik og/eller neuropædagogik. Vi søger som udgangspunkt en specialist i klinisk børneneuropsykologi, men er du på vej mod specialisering eller har anden relevant erfaring f.eks. fra PPR opfordrer vi dig også til at søge.

Kort om Neuropsykologisk afdeling på Epilepsihospitalet Filadelfia

Neuropsykologisk afdeling består aktuelt af 12 neuropsykologer og en socialrådgiver, der til daglig ledes af en psykologfaglig afdelingsleder. Neuropsykologisk afdeling er tværgående og betjener aktuelt Epilepsihospitalets børne- og voksenafdeling, Filadelfia Børneskole, Specialrådgivning om Epilepsi, Center for Neurorehabilitering og Filadelfia Sociale Tilbud. Som børneneuropsykolog på Filadelfia vil du primært betjene Epilepsihospitalets børneafdeling, Børneskolen og Specialrådgivningen. Epilepsihospitalet Filadelfia har en landsdækkende funktion og behandler børn og voksne over hele landet.

Børn med epilepsi har ofte ledsagende kognitive, faglige, sociale og psykiske vanskeligheder og har derfor ofte behov for tilpassede rammer og hensyn. Som børneneuropsykolog er du med til at beskrive og understøtte dette.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Børneneuropsykologiske undersøgelser, enten monofaglige eller som led i tværfaglige udredningsforløb
  • Deltagelse i tværfaglige teams i forhold til udredning
  • Rådgivende tilbagemeldingssamtaler med patienter og familier
  • Deltagelse i netværksmøder
  • Forældreundervisning/psykoedukation
  • Evt. supervision af fagkollegaer
  • Evt. sparring, rådgivning og supervision af andre faggrupper
  • Evt. neuropsykologiske undersøgelser som led i andre typer patientforløb

Endvidere kan der forekomme undervisningsopgaver ifm. intern eller ekstern kursusafholdelse, eller i samarbejde med Specialrådgivningen, patientforeninger eller Børneskolen.

Vi søger efter en kandidat, som:

  • Brænder for at hjælpe og støtte patienter og deres familier, der til tider er ramt af krise og belastning
  • Har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af et helhedsorienteret og højtspecialiseret tilbud til vores målgruppe
  • Har særlig interesse for og meget gerne erfaring med det børneneuropsykologiske felt, herunder særligt testning og gerne neuropsykologisk udredning af børn og unge
  • Har lyst til at arbejde tværfagligt, er engageret og samarbejdsorienteret
  • Er åben, nysgerrig og ønsker at bidrage til afdelingen fagligt såvel som socialt
  • Er god til at arbejde med egen tidsstyring og trives med at store dele af arbejdet består af skriftlig afrapportering indenfor fastsatte deadlines
  • Er autoriseret psykolog, meget gerne specialist i børneneuropsykologi eller godt på vej. Vi opfordrer dog alle psykologer med interesse i børneområdet til at søge.

Vi tilbyder:

  • En 30-37-timers stilling på en større psykologafdeling med psykologfaglig ledelse
  • For autoriserede psykologer, der har gennemført kravet om første praksisansættelse efter opnået autorisation, kan inden for en individuelt aftalt tidsramme tilbydes en konkret plan for kursus- og supervisionsaktivitet mhp. opnåelse af specialisering i klinisk neuropsykologi med børn og unge.
  • Mulighed for stor variation i arbejdsopgaver på tværs af specialhospital, specialskole og specialrådgivning
  • Attraktive rammer med mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse og hjemmearbejdsdage
  • Gode muligheder for faglig og enkeltsagsfordybelse i det daglige arbejde
  • Et skønt kollegialt miljø såvel monofagligt og tværfagligt. Her er en afslappet stemning med plads til både faglig fordybelse og grin
  • Gode rammer for oplæring og indføring i området og intern supervision tilpasset den enkeltes erfarings- og kompetenceniveau
  • Deltagelse i relevant kursusaktivitet efter aftale

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer om ugen med ansættelse pr. 1. august 2024 eller efter aftale. Ansøgere der har interesse i stillingen, men som måtte ønske reduceret arbejdstid, opfordres til at ansøge og angive ønsket timetal i ansøgningen. Ansættelsen følger de overenskomstmæssige vilkår med principperne for Ny løn samt gældende aftale mellem den forhandlingsberettigede organisation og Filadelfia.

Ansættelse forudsættes af tilfredsstillende børneattest. Se stillings- og funktionsbeskrivelsen i opslaget på vores hjemmeside www.filadelfia.dk

Kontakt: Vi fortæller meget gerne om stillingen og arbejdspladsen. For yderligere information kan der tages kontakt til afdelingsleder Louise Stauning på tlf.: 61 55 32 91 eller teamkoordinator på børneområdet, neuropsykolog Louise Low på tlf.: 23 70 51 42.

Ansøgningsfristen er onsdag den 1. maj kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 7. maj i tidsrummet 10.00-13.00.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykologer, Kolonivej, 4293 Dianalund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027121

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet