Engageret socialpædagog søges til dagvagt på Filadelfia Ungetilbud Sjælland

dato

Brænder du for at skabe en forskel i unge menneskers liv? Er du en engageret og ansvarsbevidst socialpædagog, som søger en stilling, hvor dine kompetencer kan komme til deres ret? Så er det måske dig, vi leder efter til stillingen som dagvagt på Filadelfia Ungetilbud Sjælland.

Filadelfia Ungetilbud Sjælland er et midlertidigt botilbud for unge mellem 16 og 28 år med epilepsi, hjerneskade, autisme, ADHD samt andre neurologiske udfordringer. Vi åbnede i september 2024 op for fem moderniserede lejligheder og et stort fællesrum, som centralt er placeret på Filadelfias matrikel. Vi tilbyder en unik mulighed for at arbejde med unge i en inkluderende og udviklende ramme.

Som socialpædagog hos Filadelfia Ungetilbud Sjælland bliver du en del af et dedikeret og tværfagligt team, hvor samarbejdet med både kollegaer og Filadelfias STU-uddannelse er afgørende. Du vil aktivt bidrage til at understøtte de unges individuelle uddannelsesforløb gennem målrettet pædagogisk indsats, der styrker deres sociale, personlige og faglige kompetencer. Målet er at skabe optimale rammer, hvor den enkelte unge kan udvikle sig og opnå størst mulig selvstændighed, trivsel og deltagelse i et aktivt ungdomsliv.

STU-uddannelsen på Filadelfia har siden 2021 fungeret som en bro mellem specialskolen og praktikpladser. Den giver unge tre år til at udforske faglige interesser, tilegne sig hverdagsfærdigheder og styrke sociale kompetencer – alt sammen med fokus på trivsel og udvikling.

Hvis du ønsker at gøre en forskel for unge med særlige behov og være en del af et engageret og fagligt miljø, så er dette stillingen for dig.

Vores kerneopgave lyder således: ”Det enkelte mennesker oplever trivsel, livskvalitet og en meningsfuld hverdag – understøttet af et tværprofessionelt samarbejde”




Om opgaven:
Centralt i det pædagogiske arbejde med de unge vil være skabelsen af et trygt, meningsfuldt og aldersvarende bofællesskab. Det pædagogiske arbejde vil også indeholde et fokus på relationsdannelse mellem de unge, understøttet af f.eks. fælles madlavning, fælles rengøring og aktiviteter. Netop gennem aktiviteter kan den unge spejle sig i, hvad andre unge gør, hvilket kan medvirke til at skabe en positiv udvikling for den enkelte.
Du bliver en vigtig del af en indsats, hvor en af dine primære opgaver vil være at støtte en ung i at komme godt afsted til sin STU-uddannelse hver morgen samt sikre et godt samarbejde med STU Filadelfia i hverdagen. Stillingen indebærer dagvagter mandag til fredag, samt hver anden weekend på Filadelfia Ungetilbud Sjælland.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Guidning og støtte til de unge i deres hverdag.
  • Facilitering af aktiviteter, som fremmer de unges sociale færdigheder og samvær.
  • Planlægning og gennemførelse af tiltag, der matcher de unges individuelle bestillingsmål.
  • Dokumentationsansvar.

Om dig:

Du er pædagog og har viden og erfaring indenfor det socialpædagogiske område og er indstillet på at arbejde med de lærings- og pædagogiske metoder, der understøtter denne gruppe unge borgere.

Det er en fordel, at du allerede har erfaring med målgruppen og er parat til at stå for aktiviteter, social træning og andre pædagogiske aktiviteter. Vi forventer, at du har gode evner indenfor dokumentation, såsom at: udarbejde planer, sætte mål, udarbejde og udføre aktiviteter, samt skabe udvikling og en god og struktureret dagligdag.

Vi forventer, at du brænder for området, har gode samarbejdsevner og en høj grad af faglighed og selvstændighed. Du er mødestabil, engageret og har lyst til at lære vores unge mennesker noget afgørende og værdifuldt.

Om stillingen:

Som medarbejder på Filadelfia Ungetilbud Sjælland og STU Filadelfia, vil du blive en del af vores team, der hver dag arbejder dedikeret for at støtte unge. Vi vægter en individuel tilgang højt og stræber efter at skabe et hjemligt og trygt miljø, hvor de unge kan udvikle sig og trives. Med din passion for pædagogisk arbejde og din sociale forståelse bidrager du til at understøtte de unges daglige rutiner, uddannelsesmæssige mål og sociale kompetencer.

Vi ser gerne at du:

  • Har uddannelse som socialpædagog og erfaring med målgruppen.
  • Har engagement og kan skabe resultater og tage ansvar.
  • Kan arbejde selvstændigt og indgå i et tværfagligt samarbejde.
  • Har en positiv indstilling og evnen til at motivere og inspirere de unge.

Vi forventer at du har kørekort B.

Arbejdstider:

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer.

Hvorfor vælge Filadelfia Ungetilbud Sjælland?

  • Muligheden for at arbejde med unge: Du vil spille en nøglerolle i udviklingen af unge mennesker og hjælpe dem med at nå deres fulde potentiale.
  • En del af noget større: Filadelfia er kendt for sin specialiserede indsatser og høje kvaliteter i behandlingen af og støtten til mennesker med særlige behov.
  • Gode arbejdsvilkår: Vi har et stort fokus på trivsel og arbejdsmiljø. Vi værdsætter vores personale højt og tilbyder derfor gode arbejdsbetingelser, faglig sparring samt faglig udvikling gennem kurser og løbende supervision.


For yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte:

Teamleder og STU-koordinator, Simone Dalby – mail: simd@filadelfia.dk

Institutionsleder, Lene Nielsen – mail: hlnis@filadelfia.dk

Har du lyst til at vide mere, kan du læse om os på:

STU med botilbud til unge med særlige behov - Filadelfia – Filadelfia Ungetilbud Sjælland

STU med botilbud til unge med særlige behov - Filadelfia – STU Filadelfia

Se stillings- og funktionsbeskrivelse på www.filadelfia.dk

Ansøgningsfrist:

Den 19. juni 2025

Ansættelsessamtaler afholdes:

Den 25. juni 2025

Forventet opstart:

Hurtigst muligt eller senest den 1. august 2025

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Filadelfia Ungetilbud Sjælland, Akacievej, 4293 Dianalund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/3ece1b8e-6086-4bdd-bb5e-c0af722423ea

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet