Bliv pædagogmedhjælper i et nyt børnehus med fokus på bevægelse og leg i Sorø kommune

dato

Vil du være pædagogmedhjælper i vores helt spritnye Børnehus Tumlehøjen, hvor bevægelse, glæde og leg spiller en helt central rolle? Så har vi en spændende stilling, hvor du virkelig får mulighed for at udfolde din faglighed med skønne kolleger.

Om vores børnehus

Børnehuset Tumlehøjen er normeret til 75 børn, fordelt i en vuggestue med to stuer og en børnehave fordelt på 3 stuer.
Vi ligger ved siden af Holbergskolen med kort afstand til boldbaner, butikstorv, bibliotek, og busstoppested.

I Børnehuset Tumlehøjen er vi DGI-certificeret. Det betyder, at bevægelse, leg og idræt er en integreret del af hverdagen og skaber et solidt fundament for læring og trivsel. I praksis arbejder vi for at skabe velstimulerede sanser, bevægelsesglæde, leg, plads til at være sig selv, tryghed og fællesskab.

Vi er optaget af at blive klogere på børns læring og udvikle læringsmiljøer, der understøtter, at alle børn får mange forskellige oplevelser, både som tilskuere og aktive.

Vi er meget forskellige, men betragter det som en styrke og bruger det i høj grad til samarbejde på tværs i huset.

Hos Hoppelopperne som er vuggestuen og hvor vi mangler dig, er der to pædagoger og 12 glade børn og deres forældre.

Vi prioriterer et tæt forældresamarbejde, og et godt udviklingsmiljø for børnene. Vi lægger stor vægt på børnenes leg både ude og inde, samt nærhed overfor det enkelte barn. Vi har fokus på daglig bevægelse og dens betydning og sproglig opmærksomhed, samt børnenes sociale samspil.

Børnehuset Tumlehøjens personale har en viden, hvor de ved at bevægelse spiller en central rolle for børns motoriske, emotionelle og kognitive udvikling, og vi har en særlig opgave i forhold til at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn kan udforske forskellige former for bevægelse. Vi er meget forskellige, men betragter det som en styrke og bruger det, ved bl.a. samarbejde på tværs i huset.

Selv om vi er stueopdelt, har vi et tæt samarbejde i hele huset og hjælper hinanden. Personalegruppen består af erfarne pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere som er omstillingsparate og udviklingsorienterede.
Som pædagogmedhjælper er du medskaber af b.la. arbejdet med den styrkede læreplan og bidrager aktivt til vores evalueringskultur. Vi forventer at du med udgangspunkt i din progressive faglighed er medskabende til at styrke barnets udvikling, læring og dannelse.

Vi ønsker en pædagogiskmedhjælper som ønsker og kan, i samarbejde med pædagoger og pædagogisk leder, tilegne sig viden om børns udvikling.
At du skal være nysgerrig på den faglige praksis og modtage kollegial sparring. Ligeledes skal du være rummelig i din til gang til børn og deres familier.
At du er medansvarlig for at sikre et godt og konstruktivt forældresamarbejde. Vi forventer at du kan være medskabende for en struktureret dagligdag for Tumlehøjens børn.

Vi forventer at du er:

  • Nysgerrig på og har interesse i forskellige former for bevægelse
  • At du er mødestabil.
  • Du er fleksibel, både ift. arbejdsopgaver og mødetider.
  • Er rummelig og anerkendende i din tilgang til børn og familier, og tager aktivt del i forældresamarbejdet.
  • Du har en imødekommende personlighed og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Du har humor og let til smil
  • Er god til at bevare overblikket – også i pressede situationer, hvor der er mange bolde i luften
  • Bidrager positivt til høj social kapital i Børnehusets arbejdsmiljø

Vi prioriterer højt og det forventes, at du kan arbejde både i vuggestue, børnehave og vores før-skolegruppe. Vi forventer at du er fleksibel i arbejdstiden, og kan både åbne og lukke, da vi dækker hinanden ind ved sygdom og ferie.
Tumlehøjens åbningstider er: mandag-onsdag: kl. 6.00-17.00, torsdag kl. 6.00-16.45 og fredag: kl. 6.00-16.00

Du skal være indstillet på at orientere dig og arbejde efter Sorø Kommunes pejlermærker- se link

Har overstående fanget din interesse, er du velkommen til at ringe for yderligere oplysninger til pædagogisk leder Charlotte Kupiec, på 29 45 36 84

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist den 11/1-26.
Invitationer til samtale vil blive udsendt til valgte kandidater den 12/1-26
Samtaler forventes afholdt den 14/1-25 fra kl. 15.00
Ansættelse snarest eller senest 1/3-26

I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Vores værdigrundlag er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse.

Kommunen har godt 30.000 indbyggere og ligger midt på Sjælland i et naturskønt område med søer og skove. Sorø Kommune har ca. 2.500 medarbejdere – og så er vi i øvrigt en røgfri arbejdsplads.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Sorø Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Tumlehøjen, Sømosevej, 4293 Dianalund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e9019103-d403-4abc-8b62-eb858ef94ff7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet