Kom og bliv en del af holdet på Børneskolen!
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med epilepsi og neurologiske udfordringer i et stærkt tværfagligt miljø? Så har du nu mulighed for at blive en del af Børneskolen på Filadelfia.
Vi søger pr. 1. oktober 2026, eller snarest muligt derefter, en pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper.
Stillingen er på 30-37 timer om ugen med forhøjet ugenorm, hvilket betyder, at du som udgangspunkt holder fri i skoleferier og på øvrige skolefridage. Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl. 06.30-16.00 og indeholder både timer i skoletiden og i SFO’en.
Hvem er vi?
Børneskolen Filadelfia er en landsdækkende special- og udredningsskole for børn, unge og voksne med epilepsi og andre neurologiske udfordringer. Som en del af Epilepsihospitalet Filadelfia bidrager vi til både undervisning og udredning af børn og unge med komplekse læringsmæssige, kognitive og sociale udfordringer.
Skoleområdet på Filadelfia består af Børneskolen, SFO og STU. På Børneskolen har vi pt. ca. 40 faste elever, som er visiteret til specialundervisning. Vores elevgruppe er mangfoldig og har diagnoser som epilepsi, ADHD, ASF og andre neurologiske funktionsnedsættelser.
Hos os møder du en hverdag præget af høj faglighed, stærkt tværfagligt samarbejde og en fælles ambition om at skabe de bedste udviklings- og læringsmuligheder for vores elever.
Om stillingen
Vi søger en pædagogisk medarbejder, der kan indgå i både undervisning, SFO, udredningsforløb og daglige aktiviteter med eleverne.
Vi lægger vægt på, at du kan skabe trygge og tillidsfulde relationer til børnene, og at du møder dem med tålmodighed, nærvær og anerkendelse. Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af et team, hvor samarbejde og fælles refleksion er en naturlig del af praksis.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med børn med særlige behov, herunder børn med epilepsi eller opmærksomheds- og autismespektrumsforstyrrelser. Kendskab til neuropædagogik er ligeledes en styrke. Har du ikke erfaring med epilepsi, skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen. Vi sørger for den nødvendige oplæring og har ligeledes løbende kompetenceudvikling.
Derudover forventer vi, at du kan arbejde struktureret og ansvarsbevidst, bidrage til dokumentation af elevernes trivsel, udvikling og læring samt bevare ro, overblik og nærvær i udfordrende situationer.
Hvad tilbyder vi?
På Børneskolen Filadelfia bliver du en del af en engageret personalegruppe, hvor hjælpsomhed, faglig udvikling og arbejdsglæde er centrale værdier.
Vi tilbyder et udviklende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer, og mulighed for faglig sparring i et tværfagligt miljø. Du får en meningsfuld og varieret hverdag, hvor du hver dag er med til at skabe positive forandringer for børn og unge med særlige behov.
Ansøgning og kontakt
Søg stillingen online via www.filadelfia.dk i opslaget finder du Stillingsogfunktionsbeskrivelse.pdfstillings- og funktionsbeskrivelse.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV, hvor du fortæller om dine erfaringer, kompetencer og motivation for at blive en del af Børneskolen.
Kontakt viceskoleleder Nina Langfeldt Conradsen, tlf. 61 22 76 07 for at høre mere om stillingen.
Praktiske oplysninger
Løn og ansættelse efter gældende regionale overenskomster.
Startløn
Filadelfia er forpligtet til at oplyse om startlønnen for stillingen. Der oplyses grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst.
Startlønnen kan variere afhængigt af anciennitet, relevant erfaring og uddannelse.
Startlønnen er angivet for 37 timer og udgør:
Udover startlønnen kan der være:
- Ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
- Ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
- Mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt erfaring og kvalifikationer.
Der indhentes efter aftale med ansøger referencer inden endelig beslutning om ansættelse. I forbindelse med ansættelse indhentes børneattest.
Ansættelse: 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter
Ansøgningsfrist: 4. september 2026
Samtaler: der indkaldes løbende til samtaler
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Sorø Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Børneskolen, Dr. Sellsvej, 4293 Dianalund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/a0b41b96-15cd-47a3-baa5-bc3e93e2e1f9